AGF

Efter at have afviklet træning for AGF Life i går aftes, strøg jeg afsted mod dyrehaven i Skanderborg for at deltage i soloklassen ved Midsommer Stafetten. Soloklassen er sponsoreret af Brdr. Thybo & Co. som jeg for tiden arbejder med som totalentreprenør på tilbygningen til Egmont Studentergaard. Jeg var derfor ekstra opsat på at vinde, da det jo ville give lidt ekstra overskud ved næste byggemøde.

Løbet havde i år deltagerrekord, så starten blev udsat 15. minutter så alle kunne nå at få udleveret startnumre. Jeg fik derfor tid til en lille opvarmningstur sammen med Peter B. fra AGF der skulle løbe 1. og 3. tur i stafetten for hans tidligere arbejde. Det var virkelig hårde løbeforhold – 22 grader og luftfugtighed over 90%, fik hurtigt sveden til at springe.

Stafet holdene blev sendt afsted 19:25 og fem minutter efter var der afgang for os i soloklassen. De første 2 km af ruten fulgte søbredden og var derfor flade som en pandekage. Jeg lagde ud i et tempo omkring 3:40 og her kunne kun et par løbere hænge på. Efter 2 km drejede vi ind i skoven og så var det slut med det flade. Samtidig begyndte jeg nu at ramme ind i den tunge del af stafet feltet så den stod på overhalinger på de smalle skovstier. Stigningen kostede lidt på tempoet der dalede til omkring 4:00, men alligevel udbyggede jeg min føring. Ved ca. 3 km trak en ung pige ud lige foran mig, da jeg skulle til at overhale hende – jeg var derfor nødt til at stoppe op og sikre mig hun ikke var kommet til skade. Hun var heldigvis helt frisk, men stoppet kostede mig mit forspring, som jeg nu måtte begynde at oparbejde igen. Jeg forcerede på et efterfølgende nedløb og havde igen et lille hul. Jeg rundede første omgang i 17:36 – 10 sekunder foran nærmeste konkurrent.

https://hygge-bloggendk.blogspot.com

https://blogger-bavl-og-foto.blogspot.com

https://naturen-dk.blogspot.com

https://bloggen-om-livet.blogspot.com

Ude på 2. runde fokuserede jeg nu på at finde en rytme. Stafetløberne var nu ikke længere noget problem da de lå mere spredt, og jeg brugte dem til at holde pace. Min omgangstid blev med 18:08 en anelse langsommere, men mit forspring til nr. 2 blev øget til 27 sekunder. Ude på tredie omgang kunne jeg virkelig mærke luftfugtigheden – sveden drev af mig og alt mit tøj var gennemblødt. På de sidste par km kunne jeg begynde at mærke væsketabet i form af små kramper i lægmusklerne når jeg pressede på nedad. Det var dog ikke noget der kostede nævneværdigt på tempoet, og aldrig noget der bragte min føring i fare. Sidste runde blev løbet i 18:18 og dermed blev samlet tid 54:02 hvilket var 1:51 foran nr. to.

Efter løbet sluttede jeg mig til folkene i Brdr. Thybo’s telt hvor jeg blev budt på både øl og grillpølser mens vi ventede på præmieoverrækkelsen der var berammet til 21:30. Det var chefen selv fra Brdr. Thybo & Co. der overrakte mig præmier. En lækker DeWALT skruemaskine, rødvin, chokolade, håndklæde og gavekort til Intersport – og ikke mindst den store vandrepokal – fik jeg overrakt. Efter den obligatoriske fotosession, var det afgang hjemad efter en vellykket aften.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.